YKVSF HUOLP BWIMZ NCTRA LDEGK.......

BM

Overskriften på denne artikel vil nok give de fleste af jer grå hår i hovedet. Det skete også for tyskerne under 2. verdenskrig. Det er nemlig kodesprog, som blev sendt fra bl.a. Fyn til England, og koden blev aldrig brudt af tyskerne.

Den smukke ejendom ”Brendeløkke” på Hårevej, som indenfor de sidste 5 år har fået nyt stråtag, er stedet hvor 2 brødre, der fik stor betydning for kommunikationen mellem Danmark og vor allierede, blev født:

Hans og Lorens Duus Hansen.

De havde af gode grunde en sund skepsis overfor tyskerne. Familien kom oprindelig fra Broager i Sønderjylland, hvor faderen (født i 1860), havde krigen i 64 i klar erindring. Han nægtede at udføre tysk militærtjeneste, og flygtede fra Nordslesvig. Han rejste til Grønland for at tjene penge i kyolitminen, så han kunne læse til dyrlæge og flyttede derefter til Fyn.

Her fik familien 6 børn. Lorens kom til verden i 1901. Han blev sammen med sin bror Hans uddannet til radiotelegrafist i Svendborg, hvorefter de tog hyre hos DFDS. Hver gang de kom i land i København, tog de forskellige eksamener, der gjorde dem i stand til at læse på Teknisk Læreanstalt og Landbohøjskolen. Lorenz læste til ingeniør og Hans til dyrlæge.

Under krigen var Radioforbindelsen mellem Danmark og England en vigtig forudsætning for udviklingen af modstandsbevægelsen.

Den danske ingeniør Lorens Duus Hansen fra B&O, som kom til at lede den danske radiosektion, byggede en mindre og mere håndterlig radiosender - kaldet "Telefonbogen". De radioer, som de engelske fly nedkastede, var store som kufferter, så Lorens´s telefonbogsradio, der var en kompakt radiosender af almindelige radiodele, kunne uden opsigt bæres rundt i en taske.

Lorens Duus Hansens apparater blev kopierede i England til nedkastning i besatte lande. En række telegrafister blev uddannet hemmeligt i Danmark og indsat som supplement til de britiske faldskærmsagenter.

Lorens´ bror, Hans, som blev uddannet til dyrlæge som sin far, havde under krigen konsultation i Håre i huset, der hed ”Longen”. Huset ligger lige overfor hvor Tanderupvej går ud i Assensvej. Navnet kom fra Longen Mose, nu Håre mose. Et vandløb fra mosen gennem Longen, hedder ”Longedirenden”.

På grund af sit arbejde kunne han ubemærket komme rundt til gårdene i området, og med sin brors ”Telefonbogsradio” i tasken, var det nemt om end farligt, at sende til England.

Det samlede radiohold, der omfattede hele landet, bestod af ca. 170 mand, hvoraf de fleste tog sig af vagttjeneste. I alt havde vi kun 12-13 telegrafister, der hver fik en 3-4 sendere til disposition. Vagtfolkene sørgede for at finde sendestederne, som vekslede fra gang til gang, for alt skulle være parat, når telegrafisten kom. Intet måtte svigte. Derfor var senderen på 10 watts styrke konstrueret sådan, at alle enkeltdele i den kunne udskiftes med tilsvarende komponenter i en almindelig radio, som fandtes i ethvert hjem, hvor senderen blev anbragt. Desuden var senderen universel i den forstand, at den kunne bruges til både jævn- og vekselstrøm.

Ordren til Hans om at sende til England kom fra København med en kurerer, nu afdøde landsretssagfører Jette Hecht-Johansen, og blev afleveret hos Hans Bech Kristensen på Husbygård. Han ringede så til dyrlægen og fortalte, at ”han havde en syg hest”, hvorefter Hans Duus kom og foretog sendingen.

Hans var en dygtig og respekteret dyrlæge, med en meget stor viden specielt omkring heste. Han blev tilkaldt af andre dyrlæger til at tilse heste over hele Fyn. Han havde ligeledes et meget venligt og socialt væsen. Til tider undlod han at sende regninger for sit arbejde, hvis han vidste, at det var familier i meget ringe kår.

Engang da Hans blev opserveret at springe af toget, før det nåede Gelsted station på vej fra en illegal operation i Jylland, var han ved at blive opdaget. En entreprenør fra Ellesø, der var venligtsindet overfor tyskerne, havde set ham. Ved et møde i Odense blev det bestemt, at entreprenøren skulle skydes, men det modsatte Hans sig, da manden havde 4 børn. Herefter var der en stiltiende aftale mellem Hans og entreprenøren: ”Du blander dig ikke i mit arbejde, jeg blander mig ikke i dit”!

BM2

Lorens måtte på et tidspunkt flygte til Sverige, men fortsatte at sende herfra. Hans villa på Klosterrisvej 8 ved Lundehussøen i København blev sprængt i luften i dec. 1944, ligesom B&O i København blev sprængt efter Gestapo havde været på besøg, bl.a. fordi tyskerne ikke kunne få fat i ham.

Efter krigen bad han regeringen om penge, så han kunne starte på ny. Beskeden her var: ”Du ku bare lade være med det pjat!”

B&O havde imidlertid sat hans løn ind på en konto under hele krigen, ligesom han fik sit job som chefingeniør i B&O tilbage.

Lorens var også den, der indførte automatisk transmission, så lange meddelelser kunne afvikles så hurtigt, at den tyske pejletjeneste ikke fik et ben til jorden, før sendelsen var færdig.

I krigens sidste ¾ år var den danske illegale telegrafforbindelse til England af et sådant omfang, at den oversteg fredstidens legale trafik både før og efter.

Efter kapitulationen, den 4. maj om aftenen, var der en fest i Odense, hvor Jette Hecht Johansen og Hans Duus deltog. Jette henvendte sig til Hans og sagde: ”Du ku da også have gjort noget!”

Først her fik hun at vide, at en af de personer, hun havde været kurerer for, var Hans Duus Hansen, også kaldet ”Robert”.

 BM3

BILLEDE: Da krigens gru var ovre genopbyggede Bang & Olufsen hurtigt deres fabrik i Struer, så den var klar til det store Televisions boom i 50erne. Billedet her viser et nyt TV bygget af Lorens Duus Hansen til fremvisning på en messe i København i 1950. Apparatet hed ”Television”og blev kun konstrueret i 10 eksemplarer.


Hans og Lorens blev dekoreret af den engelske konge
med en tapperhedsmedalje i henholdsvis sølv og guld. /ovl

                                                (artiklen blev offentliggjort første gang i HOVSA Februar 2011)