Sdr. Åby nævnes første gang i historien omkring år 1300, og landsbyens navn hentyder til landsbyens beliggenhed ved Brænde Ås udløb i Lillebælt. Som type er landsbyen en såkaldt ”slynget vejby”, hvor en halv snes gårde oprindelig har ligget spredt på begge sider af den slyngede vej.

Landsbyen blev udskiftet i 1793, og strukturerne af en ”stjerneudskiftning” genkendes stadigvæk i landskabet, i hvert fald set fra luften, og særligt nordøst og sydvest for landsbyen ses stadig en stor del af udskiftningshegnene. Kun en enkelt gård og 3 huse blev udflyttet.

Allerede i senmiddelalderen besad Iversnæs (det nuværende Wedellsborg) det meste af landsbyen, og i 1664 ejede Wedellsborg 9 gårde og ”Kronen” 3 gårde og 5 huse. Endnu i 1903 var stort set hele landsbyen på Wedellsborgs hænder.

Såvel i sin struktur som i bygningsmassen er Sdr. Åby en usædvanlig velbevaret landsby, og det sidste århundredes”erhvervsudvikling” er stort set gået uden om landsbyen, ligesom tilfældet har været med landsbyerne Hygind, Husby,Tanderup, Hjorte, Håre og Emtekær, og  forklaringen herpå skal nok søges i Wedellsborgs omfattende jordbesiddelser og sene frasalg af ”fæstegods”.

Bygningsmassen i Sdr. Åby præges i lige grad af bindingsværksbygninger fra 1700/1800-tallet og typisk vestfynsk grundmuret byggeri fra 1800’årenes slutning. Særligt hæfter man sig ved 3 – 4 smukke bindingsværksbygninger langs Præstebuen, hvoraf  et par af dem tydeligvis er sulebyggede. Landsbyens fornemste bygning er uden tvivl den smukke, tidligere præstegård, som vel er opført i blank gulstensmur omkring 1860-1870.

Sdr. åby er en af tre byer i Middelfart kommune, der har en bevarende lokalplan.