Husby Skole

Husby skole fik
lov at leve i mere end 250 år

Ib Hansen

Husby Skole fik lov at leve i mere end 250 år. Lensgrevinden på Wedellsborg stiftede i 1712 fundatser for 10 landsbyskoler på Vestfyn, herunder i Husby. Men midt i 1960´erne skete der som følge af en ændring af folkeskoleloven i 1958 en sammenlægning mellem Husby og Tanderup skoler. Nogle årgange blev undervist i Husby, mens andre blev undervist i Tanderup. Tanderup skole blev i slutningen af 1960´erne den fortsættende skole, mens Husby Skole blev helt nedlagt. Nu er Tanderup Skole så også blevet lukket. De moderne tider har krævet sine ofre.

2. årgang Husby Skole 1959. Min årgang, men vi havde flere klassekammerater, da vi i de ældste klass gik flere årgange i samme klasseværelse.
1. række fra venstre: Ib (undertegnede), Henrik, Vilhelm, Keld, Agnete, Else Marie, Bent, Leif (min bror).

2. række fra venstre: Førstelærer Andersen, lærer Tagesen, Jørgen, Vagn Aage, Jørgen, Bjarne, fru Breiner, Bjarne.

Jeg gik i Husby Skole fra 1958 - 1965. I år er det 50 år siden, jeg gik ud for at fortsætte den videre skolegang på Ejby Folke- og Realskole. Det var således nogle af Husby Skoles sidste leveår, jeg oplevede. Først i perioden udvikling. Sidst i perioden afvikling.

Husby Skole 1939

Luftfoto af Husby Skole i 1939 længe før der var tænkt på mig. Dengang var der lærerboliger på skolen, og lærerne havde meget flotte pryd- og nyttehaver rundt om skolen. I skolegården ses skuret med toiletretirader.

Bygningen i nederste venstre hjørne er Husby Brugsforening, hvor min familie senere i 1950´erne og 1960érne gjorde næsten al handel, inklusive FDB-køkkenmøbler. På det tidspunkt hed uddeleren Folmer Andersen. Min bror Leif og jeg havde ham som fodboldtræner, da vi spillede på drengeholdet i Husby. Fodboldbanen lå og ligger fortsat nordvest for Brugsen lige uden for billedet.

Når vi spillede fodbold i skolens gymnastiktimer, klædte vi om på de to bænke, der ses mellem skolegårdstræet og den første hæk ind mod Forsamlingshuset. Nogle gange var det lidt ulækkert, når lærerens høns havde brugt bænkene til at sidde på. Vi skulle efter omklædningen gå gennem førstelærerens frugtplantage øverst til venstre ned til fodboldbanen. Om efteråret kunne det være noget af en oplevelse, da læreren havde gæs på græs i frugtplantagen. En hvæsende gase, der forsøgte at nappe en i de bare lår kunne nok få gang i en hurtig passage af frugtplantagen, men det var stort set også opvarmningen, inden fodboldkampen startede. I idræt var alle drenge fra 4.- 7. årgang med i samme time. Så vi lærte tidligt som mindre purke at begå os på banen mellem de ældre drenge, der ikke rigtig tog hensyn til de små. Den samme aldersspredning oplevede vi også, da vi begyndte at spille ”karlefodbold” på serieholdet, hvor vi som 16- 17-årige spillede sammen med blandt andre Jørgen Bjørnekær og malermester Danevig. Sidstnævnte var vist på det tidspunkt over 50 år.

Husby Skole 1957

Luftfotoet af Husby Skole her er fra 1957. Året før vi startede i 1. klasse. I forhold til skolebilledet fra 1939 er der sket drastiske ændringer. Nu er der bygget lærerbolig til venstre i billedet. Her boede i vores skoletid forskolelærerinden fru Breiner. Til højre anes lige hækkene fra haven ved andenlærer Tagesens nybyggede lærerbolig. Førstelærer Andersen boede som hidtil i den venstre vestlige ende af selve skolebygningen. Endnu senere blev der bygget endnu en lærerbolig længere nede af Storegade vest for stien op til fodboldbanen. Her husker jeg, at blandt andet frøken Nissen og Conni Tøndering boede. Det var, da der kom fire lærere i skolen.

Øverst til venstre i billedet ses Forsamlingshuset, som skolen brugte til gymnastik i vintersæsonen. Til højre i billedet Klokkekær, hvor min bror og jeg af og til hjalp til i høstens tid med at køre korn ind. Lige over Forsamlingshuset til venstre i billedet ses cisternen til vandværket, der dengang lå ude på marken nord for Klokkekær. Vandet blev pumpet op i cisternen af en vindmølle, som lignede en af dem, man ser i cowboyfilm, en Chicagomølle. På stille sommernætter, hvor vi hjemme på Skræppedalsvej sov for åbne vinduer, kunne vi høre møllen pibe og hvine. Vi måtte ikke opholde os ved cisternen og vindmøllen. Det kunne vi ikke altid overholde, da det jo var et ret autentisk sted at lege cowboys og indianere. Det var gårdmanden på Klokkekær, der førte tilsyn med vandværket og møllen, så hvis vi satte en vagt op på cisternes dæk, kunne vi hurtigt nå at smutte ned i skoven, Holen nord for møllen, inden Ejnar eller Vagn Klokkekær kunne nå frem. Da vandværket blev flyttet til sin nuværende placering og cisternen skulle fjernes, forsøgte hjemmeværnet sig med en sprængning. Det havde de ikke det store held af. Det var kun låget, de fik sprængt af. Men så kunne graveren, Frede Larsen heldigvis klare resten med noget af det dynamit, han brugte om vinteren, når kirkegårdsjorden var frosset!

Husby Skole 1960 og 1962

Fotografierne fra 1960 og 1962 viser, hvordan Husby Skoles udvikling i disse år virkelig tog fart. Billederne er taget mindre end 10 år før skolen blev nedlagt og kort tid efter der var bygget lærerboliger, lavet nye toiletforhold og indrettet nye klasselokaler.

Sammenlægningen med Tanderup Skole, der skete i de år min yngste bror Bo gik i Husby Skole, og efterfølgende Husby Skoles totale nedlæggelse var affødt af folkeskoleloven fra 1958, der ophævede den særlige landsbyskoleordning, der havde været gældende siden folkeskolelovene i 1814. Nu skulle børn på landet havde samme skoletilbud som børn i de købstadsordnede skoler. På et tidspunkt havde man faktisk planer om at bygge en ny fællesskole for de to sogne på en af sandmarkerne ved Hårevejen lige over for indkørslen til Eskelund.

Toiletretiraderne i skolegården er nu fjernet, og der er indrettet moderne toiletforhold i skolens østre ende, hvor andenlæreren tidligere havde haft lejlighed. Mindst en af andenlærer Tagesens døtre er født i denne lejlighed, mens familien boede der. Den nye toiletbygning var i brug, da vi startede i skolen i 1958. Vi fik grundig instruktion af forskolelærerinde fru Breiner i, hvordan vandklosetter, tisserende og håndvask skulle benyttes. I 1958 var der fortsat mange hjem i Husby, der ikke havde vandkloset og indlagt vand. Så instruktion var nok nødvendig.

Den nye toiletbygning, der havde et flot terrazzogulv, ses på billedet fra 1962 til venstre for skolens indgang. Førstelærerboligen var stadig i skolebygningens vestre del ved elmasten. Her anes også lige udlængen, der blandt andet indeholdt vaskehus, og hvor der netop i disse år var indrettet klasselokale til indskolingen. Jeg tror, der på et tidspunkt også havde været bolig til forskolelærerinden her.

Det ses, at de fleste af skolens skorstene nu er revet ned som følge af indlæggelse af centralvarme. På forsamlingshuset er der fortsat skorstene. Der var stadig i min tid som elev i Husby Skole kakkelovn i forsamlingshusets store sal, som vi som nævnt brugte til gymnastik i vintersæsonen. Det betød, at gymnastikken måtte aflyses på dage, hvor der på grund af tåge ikke var træk i skorstenen, og salen derfor var helt røget til.

Luftfotoet fra 1960 er taget om sommeren. Det ses blandt andet af de flotte gammeldags høstakke på Klokkekærs marker lige nord for skolens frugtplantage. I luftfotoets øverste højre hjørne ses sognefoged Andersens gård, hvor min bror og jeg har tilbragt mange timer med at hjælpe til, og hvor vi fik lov at lave ting i gårdens såkaldte huggehus (værksted) godt hjulpet af gårdejeren, Jørgen Andersen, som lærte os mange ting om landbrug, dyr og maskiner.

Lavningen øverst i billedet er Husby Made (mose). Gennem mosen løber en bæk, som har udløb i Tybrind Vig ved Sjobjerg. Ved udløbet står der stadig et skilt, der fraråder badning. I mosen legede vi tit opdagelsesrejsende og gik langs bækken gennem mosen helt ud til Tybrind Vig. Det var også et fint sted at løbe på skøjter om vinteren og lege noget af det, vi hørte om i historietimerne i skolen, for eksempel danskernes problemer i krigen med ditmarskerne, der brugte springstave til at forcere marskens mange render og kanaler. Sjovt var det, når en af vores hjemmelavede springstave blev hængende i bækkens dynd, og springeren i stedet for at nå modsatte bred lige så stille sank ned i bækken og blev dækket af mudder og slam. Det gav ikke popularitet hos mødrene, når vi kom hjem. Bækken var kloak for den østlige del af Husby By.

Klasselokale i Husby Skole 1942

Personerne nævnt i rækkefølge fra venstre: Lise Ellegård, Ellen Andersen, Ruth Hansen, Hans Rasmussen, Niels Jensen,Claus Bang, lærer Andersen, Ernst Rasmussen, Hans Larsen, Carl Lassen, lærer Ålund, Erling Christensen.

Ovenstående fotografi fra 1942 af et af Husby Skoles klasseværelser er noget tidligere end fra den tid, jeg gik i skolen. Men mange ting på billedet så stadig sådan ud i min tid fra 1958 til 1965.

Først og fremmest var førstelærer Andersen der stadig. Jeg tror, han måske havde 40 års jubilæum, mens vi gik i HusbySkole. Altid ulasteligt klædt og med sølvbriller og tørklæde i lommen, og ikke kun fordi der som her blev taget billede. Det var hans daglige antræk. Hvis han om morgenen havde sit fine mørke tøj på, når han var ude at lufte sin hvide puddel, vidste vi, at vi ville få fri til middag. Så skulle han nemlig medvirke som kordegn ved en begravelse i kirken. Det var ikke noget, vi blev kede af.

Der var som nævnt kommet centralvarme, så kakkelovnen var væk, men tørvekassen var der stadig. Af og til blev en elev i frikvarteret stoppet ned i kassen, mens andre sad på låget. Mobning er ikke noget nyt, desværre, men er nok lidt mere sofistikeret i vore dage. Hvis de skyldige i kasseindespærringen kunne findes, så kunne konsekvensen blive en kontant afregning med et par på kassen. Nogle gange blev synderen afkrævet svar på, om han helst ville sidde efter eller have et par på kassen. De fleste valgte et par på kassen. Ellers ville de jo få et par på kassen, når de kom hjem og fortalte, at de havde siddet efter. Korporlig afstraffelse i folkeskolen blev i øvrigt afskaffet ved lov i 1967.

Til venstre uden for billedet var hylderne til Skolebiblioteket. På bagvæggen var Sognebiblioteket, som lærer Andersen også administrerede. Det var en stor dag, da lærer Andersen en eftermiddag i 6. klasse sagde til min bror og mig, at nu havde vi læst alt i Skolebiblioteket og derfor måtte låne fra Sognebiblioteket.

Blyantspidseren på katederet til venstre i billedet viser også noget karakteristisk. Her måtte vi stille op i kø, når vi skulle have vore blyanter spidsede. Men hvis det var muligt at undgå en kraftig spidsning i blyantspidseren, spidsede lærer Andersen i stedet blyanten med sin fine sølvlommekniv. Så kunne blyanten holde lidt længere. Han havde i øvrigt også en fin sølvpencil, som han brugte til at prikke på køkkenvinduet, når vi skulle komme ind fra frikvarteret. Jeg har indtrykket af, at hvis legen i frikvarteret gik godt, eller lærerne lige havde noget, de skulle have aftalt, så blev frikvartererne lidt længere.

Vi sad ved de samme pulte, som ses på billedet. Pulten havde plads til blækhus, og bordpladen kunne slås op, så der var adgang til opbevaringshylden under bordpladen. Fodpladen kunneogså slås op. Så kunne pulten passe til både store og små, og gulvet var lettere at renholde.

Billederne på væggen var der også fortsat. Det er såkaldte anskuelsestavler. Anskuelsestav-lerne viser, hvilken undervisning, vi blev udsat for især i indskolingsklasserne.

Anskuelsestavler og anskuelsesundervisning blev i høj grad brugt som introduktion for de yngste elever til omverden – her kunne grundbegreber som former, farver, årstider, klokken, natur, kristendom, basal geografi og historie indlæres. I indskolingsklasserne havde vi fru Breiner. Hun kunne hurtigt få os lært at læse. En enkelt lille negativ oplevelse med hende har hængt sig fast i min erindring gennem alle de forløbne år. Vi havde hende også i de små klasser til gymnastik. Her kaldte hun mig engang klodrian, fordi jeg ikke kunne hoppe over bukken. Selv om fru Breiner var kontant, kunne jeg godt lide hende og hendes undervisning. Mærkeligt, at en sådan lille ting kan hænge ved så mange år efter.

Udenadslæren var undervisningens helt centrale tilgang. Salmevers selvfølgelig, men også udenadslæren fra lærebøger. I de større klasser var der udenadslære fra Luthers Lille Katekismus i Biskop Balslevs udgave og ikke mindst udenadslære fra henholdsvis Danmarkshistorien og Verdenshistorien. Det var bøger på hver cirka 100 sider, så verden var til at overskue. Til geografi og historie havde vi lærer Tagesen. Han var også vores regnelærer. Jeg husker særligt, at han var en fantastisk historiefortæller. Blandt andet gennem hans fortællinger fik jeg en livslang interesse for historie.

Om ikke andet fik vi stimuleret vores hukommelsesevne og evnen til at huske fakta. Det synes jeg, jeg har haft stor glæde af i de 50 år, der nu er gået, ligesom jeg har haft glæde af den almene basisviden, vi blev bibragt.

Skolen var ikke kun faglighed.

Om efteråret skulle vi i konkurrence med de tidligere omtalt gæs og gaser samle æbler i frugtplantagen, der lå der, hvor der nu er parkeringsplads til Forsamlingshuset. Æblerne blev kørt til Hønnerup Mosteri og lavet til most.

Om lørdagene, hvor vi også gik i skole, skulle nogle af drengene hente gasflasker i Brugsen. Nogle skulle feje fliser, mens andre trak dampvaskemaskinen hen til den næste husstand, der skulle bruge den til storvask. Det var de store drenge, der deltog i disse pligter. Jeg husker ikke, om pigerne også fik praktiske opgaver. Det var ikke opgaver, vi havde noget i mod.

Vi drenge havde også en særlig opgave, som vi dengang anså for at være en stor fordel. I jagtsæsonen blev der forud for de store klapjagter fra Wedellsborg ringet til førstelærer Andersen med besked om, at de store drenge fra skolen skulle møde på godset som klappere en af de efterfølgende dage. Vi fik så besked fra lærer Andersen om dette. Der var ikke noget med, at vi skulle spørge hjemme eller have seddel med hjemmefra.

Under klapjagten var vi under kommando af overjægermester Knarreborg og hans håndgangne mænd som for eksempel skytte Hansen på Wedellsborg og skytte Skæg (jeg husker ikke hans rigtige navn) på Fønsskov eller nogle af skovfogederne. I jægernes frokostpause havde vi så kampe med drengene fra de andre skoler, som for eksempel Føns Skole. Kampene blev udkæmpet med klapperstokkene. Det var ikke rart at få et slag over fingrene med en klapperstok, men vi havde en sjov dag, hvor vi til belønning fik sodavand, wienerbrød og en to- eller femkrone.

Den søde juletid

Der var i skolen et langt tilløb til julen. Forberedelserne begyndte allerede i november. Førstelærer Andersen uddelte bestillingssedler til julebøger fra Grønvald Fynbos Forlag. Vi tog sedlen med hjem og afkrydsede sammen med vores forældre de julehæfter, vi gerne ville købe. Som minimum bestilte vi altid "Ved Julelampens Skær" og "Historiebogen. Børnenes Julebog". Op mod jul udleverede lærer Andersen så julehæfterne til os. Måske var det på den dag, hvor fru Andersen kom ind fra privaten og hjalp os med at flette julestjerner og klippe julehjerter, og hvor vi havde lys, gran og slik med i skole!

Det var rigtig populært, når fru Andersen hjalp os med at lave julepynt. Den dag i dag kan jeg stadig klippe og flette julehjerter.

En anden stor dag i november måned var, når årets saldo fra Julens glæde blev udbetalt. Det var de penge vores forældre havde indbetalt til ordningen i løbet af året. Så vidste vi, der også det år var penge til julegaver.

Julegaver som vi ønskede os ud fra katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasiner. Det var en stor dag, når vi skulle afhente pakkerne fra postkontoret ved Husby Rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade hos Rute Ras kone, som administrerede uddelingen af pakker. Efterkravsopkrævningerne på pakkerne var selvfølgelig først modtaget fra Helge Post. Når vi havde hentet pakkerne gemte mor dem, så vi ikke vidste, hvad vi fik før juleaften. Men pakkerne blev godt og grundigt vendt og drejet og befølt på vejen hjem fra Anna Rute Ras. Var det bløde eller hårde pakker?

Julen sluttede hvert år med skolens store juletræsfest i Forsamlingshuset fjerde juledag. Jeg husker specielt et år først i tresserne, hvor nogle af de store piger i syvende klasse vakte en del furore, da de dansede twist til nogle af de moderne tiders nye twist and shout musik. Ja, og så var det jo i 1962 vi begyndte at høre Beatles, da de udsendte deres første plade ”Love me do”. Den indvarslede de moderne tider, der desværre førte til Husby Skoles endeligt.

Vi havde også været til Fagforeningens juletræsfest en af juledagene. Ved den sidste juletræsfest blev Forsamlingshusets juletræ plyndret. Når træet skulle ud i gården for at give plads til dansen, trak børnene i den ene ende af træet og de voksne mænd i den anden ende. Jeg husker det som om børnene altid vandt. Men vi havde jo også fået gode kræfter af de omfangsrige godteposer, der hørte med til en god juletræsfest. Skolen startede hver år igen efter jul og nytår på Hellig Tre Kongers Dag den 6. Januar.

Alt i alt en dejlig tid i Husby og Husby Skole, som jeg altid husker tilbage på med glæde, når jeg jævnligt kører forbi den gamle Husby Skole på vej til mine motions- og oplevelsesture på mit gamle hjemlands kyster. Skolen ser da heldigvis i det ydre stadig stort set ud, som den gjorde for 50 år siden. Bortset fra det nu nedrevne cykelskur, der dengang lå ud mod vejen, og som udover opbevaring af cykler i skoletiden også var meget anvendelig senere, da vi begyndte at gå til fest i Ungdomsklubben, som holdt til i Husby Forsamlingshus under ledelse af Christian Olander.

Det, der har betydet mest, er selvfølgelig ikke bygningen, men lærerne og de gode skolekammerater. Men skolebygningen er god til at vække de gode minder til live.

Film om blandt andet Husby og Tanderup skoler i 1940´erne: {vembed Y=FPKhmxrx6SM}

Ib Hansen, Kolding, tidligere ”Svinget”, Skræppedalsvej i Husby

EPIDEMI FORÅRSAGER AFLYSNING AF JUBILÆUM I HUSBY

Husby Skoles 25 års jubilæum for den nye skolebygning måtte aflyses på grund af epidemi. Lige efter Første Verdenskrig florerede en ondartet influenzaepidemi over hele Europa. Den blev kaldt den Spanske Syge. Rigtig mange døde som følge af epidemien.

En artikel i Fyens Stiftstidende 3.11. 1918 viser, hvor meget respekt, der var i forhold til sygdommen. Husby Skole skulle i november 1918 have fejret "den smukke skolebygning", der da siden 1893 havde ligget i 25 år på "et af de allersmukkeste steder" i sognet, i stedet måtte jubilæumsfesten aflyses. Skolen med den smukke skolebygning på det allersmukkeste sted ligger der heldigvis end, nu dog som smykkeværksted. I år har skolebygningen 125 års jubilæum. Måske burde den fredes! Men dejligt, at Bent Larsen og familie har passet så godt på den, siden de overtog den efter skolens nedlæggelse sidst i 1960´erne. Respekt!

Husby Skole blev oprettet allerede i 1712, ni år før Frederik IV oprettede sine 240 rytterskoler ud over hele landet. Det var grevinden på Wedellsborg, der tog dette initiativ, som grevskabet senere udbredte til andre landsbyer på Vestfyn.

Den første Husby Skole lå nok ved kirken, indtil den nye blev bygget i 1893. I hvert fald findes der på gamle matrikelkort to marklodder med betegnelsen henholdsvis skolelodden og degnelodden. Lodderne lå syd for kirkegården på vejen ned mod Sdr. Aaby. Ved kirken lå der tidligere for øvrigt også et hospital for 6 fattiglemmer. Altså ikke et sygehus, men alene et opholdssted for syge og/eller gamle, jævnfør det latinske ord "hospitale", der betyder "gæstehus" eller "herberg".

Læs meget mere om vores lokalsamfund på Ib Hansens blok