Artiklen er skrevet af Peter Storm, skribent, lokal- og kulturhistoriker.
En begavet barokdigter, der har skrevet smukt om Fyns lyksaligheder og frimodigt om kvinder, blev sandsynligvis begravet i Husby kirke i 1698. Udtryk for tilfældigheder – og alligevel ikke. Navnet er Jens Steen Sehested og fødestedet København 1640.
Hans far var Hannibal Sehested – en af rigets mægtigste mænd og gift med en datter af Christian 4. og Kirstine Munk. Men hans mor var nu en anden – en ukendt borgerdatter i hovedstaden. Hannibal Sehested stod ved sit sidespring. Han mageskiftede sig i 1660 til Wedellsborg og her havde Jens Steen Sehested derfor sin halvsøster Christiane Sophie Sehested, der var enearving til Wedellsborg, og som siden blev gift med Wilhelm Frederik Wedell – manden, der føjede navnet til godset.
Jens Steen Sehested gik officersvejen og levede et muntert ungdomsliv i København, hvor en af hans bedste venner var den senere fynske biskop Thomas Kingo. De to kunne nok digte løs. Han giftede sig med Mette Sophie Parsberg og til godset Selleberg ved Kerteminde. Økonomien kørte op og ned. Hans halvsøster måtte hjælpe dem pænt. Siden blev de tilbudt bolig på Rugård, som var blevet lagt til Wedellsborg. Her døde digteren i 1698. Hans enke bosatte sig en tid i Bogense, men økonomien tvang hende til at låne en gård på Fønsskov under Wedellsborg. To af parrets børn er begravet i Husby kirke.
Billedet viser Wedellsborgs barokbygning Adlerhus.
Der stødes most af alle og hver, når frugten lidet gælder; den fynske most er mig så kær, som vin af Franzes Kælder*. Kort sagt: Fyn er en honningstok: hvorfor – tør man ej spørge, der er af biens rigdom nok; som mange kan forsørge.
*Vinkælder i København.
Thomas Kingo om Sehested:
Jeg siger uden skrømt: mit sind var straks i lue og tændte blodet an, så snart jeg fik at skue højsindet Sehesteds sol udi det sorte blæk, hans fatteevne herlig flød, og ædel-stenet bæk.
