Arkæologerne ved Odense Bys Museer har gjort et opsigtsvækkende fund – et 1,3 kg tungt sværd af bronze er gravet frem ved Håre på Vestfyn. Det var Helle Deichmann, der stødte på sværdet i samarbejde med en gruppe fra Odense Bys Museer.
Det er et meget sjældent fund. Sværdet er 3000 år gammelt og meget intakt. Ligeledes et godt bevaret greb af træ/horn/tak, og er sværdet sirligt blevet omviklet med et bast-materiale, før det blev lagt i jorden. Sværdet er et såkaldt offerfund, der blev nedlagt i en simpel grube på en boplads.
Bopladsen er man stødt på under den store arkæologiske undersøgelse i forbindelse med etableringen af gasledningen, Baltic Pipe, der har stået på i mere end et år. Der har været tale om et kæmpe projekt, hvor museet har gennemsøgt et tracé på mere end 60 km samt tilhørende oplagspladser. Fundet er gjort ved Håre på Vestfyn på den absolut sidste del af den strækning, som Odense Bys Museer har undersøgt.
Sværdet blev forsigtigt hentet op af jorden, og er nu blevet konserveret efter den store guldmedalje og aldersbestemt med et kulstof 14-datering. Sværdet er nu udstillet på Møntergården.
Du kan læse mere om det usædvanlige fund på Odense Bys Museums hjemmeside.