Reglement for lejere og lånere af Husby Forsamlingshus:
1. Rengøring af køkken:
Ovn, komfur, opvaskebænk, borde og andre beskidte overflader rengøres.
Gryder, pander, skåle, fade, service og bestik vaskes op og stilles på plads i køkkenet og depotet – se mærkaterne.
Gulve fejes og vaskes.
Opvaskemaskinen tømmes for vand, og filteret tømmes for madrester.
Filteret i den store vask tømmes for madrester.
Det store køleskab slukkes og døren skal være åben.
Det lille køleskab skal ikke slukkes.
2. Rengøring af salene og øvrige arealer:
Bordene aftørres og sættes på plads – se oversigtstegning.
Stolene stilles ved bordene i lille sal, i store sal stables de (5 i hver) og stilles mellem vinduerne.
Gulvet i lille sal støvsuges.
Gulvet i store sal fejes. Obs! Må kun vaskes af husets personale.
Indgangs- og baggangarealer samt gulve på toiletterne fejes.
3. Affald:
Alt affald skal være fjernet fra forsamlingshuset inden dette forlades:
- Der er affaldscontainer ved bagdøren til køkkenaffald og emballage.
- Flasker og glas lægges i de grønne kasser bag køkkenet, dåser lægges i affaldsstativet til dåser.
- Evt. affald der ikke kan sorteres i ovenstående kategorier bortskaffes af lejer selv.
4. Nøgle:
Nøgle lægges i postkassen, såfremt der ikke er lavet anden aftale.
5. Øvrigt:
Det påhviler forsamlingshusets lejere og lånere, at melde alle, også selvforskyldte skader på huse, maskiner og inventar samt knuste lamper, glas og porcelæn mv.
HTLF juni 2015