Skip to main content

Huset er klar til din fest

Du skal bare sige til.
mvh Bestyrelsen

Our Story

Alt begynder med en god fest...

Har du mulighed for at tage nogle fotos af bordopstilling og borddækning i Husby Forsamlingshus, er du velkommen til at sende dem til redaktøren, så andre kan blive inspirerede.

Store sal

Plads til 110 personer
Scene til musik, foredrag mv.
Filmlærred og videoprojektor
Elektrisk klaver, Akustikloft
Bar & Buffet på hjul
Trådløst internet/ WiFi
Dæmpbar belysning
Nemme borde og stole
Toiletterne er nyrenoverede. Der er 3 toiletter,  handikaptoilet med puslebord samt et pissoir.

lille sal

Plads til 40 personer,
Moderne storkøkkenfaciliteter
Elektrisk klaver, akustikloft
Buffet & Bar på hjul
Trådløst internet/ WiFi
Dæmpbar belysning
Toiletterne er nyrenoverede. Der er 3 toiletter, et handikaptoilet med puslebord samt et pissoir.



Leje priser

Se de mange kombinationsmuligheder herunder.

  • Hele huset

    2400 kr. pr. døgn

  • hele huset + dagen før

    3550 kr. pr. døgn

  • Hele huset + dagen før til borddækning

    4300 kr. pr. døgn

  • hele huset + hal

    3400 kr. pr. døgn

  • hele huset få timer

    1150 kr. f. eks. foredrag/begravelse - ikke fest

  • hele huset, efterskolefest

    3800 kr. pr.døgn f.eks. U18 + kr. 1000,- dep.

  • Lille sal

    1600 kr. pr. døgn

  • lille sal + dagen før

    2550  kr. pr. døgn

  • lille sal + hal

    2600 kr. pr. døgn

  • lille sal + hal + dagen før

    3550 kr. pr. døgn

  • fest i forsamlingshus og hal

    4600 kr. pr. dag

  • Gymnastik / dans el. lign i hal

    1300 kr. pr. dag

  • børnefødselsdag i hal max 3 timer

    250 kr. pr. time

  • messer i hal

    3000 kr. pr. dag

Fyldt med remedier
til alle aldre...

Husby Hallen kan lejes

Behøver du et sted for børnene, når du holder din fest, er hallen en ekstra mulighed. Skal du leje hallen alene er det bedst at kontakte Arne Hansen på tlf. 2999 0910 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Where And When

Festens
midtpunkt

Skræppedalsvej 4 - 6. imellem Middelfart
og Assens på Wedellsborghalvøen.
Kommer du med offentlige transportmiddel,
er den nærmeste station Gelsted.

Vigtigt Info ved leje

Udlejer og depositum

Udlejer:

Husby Tanderup Landsbykulturhus Forening (HTLF)
Skræppedalsvej 6
5592 Ejby
CVR nr. 33979150
Bank Nordea konto nr. 2019 - 0724 214 266

Depositum / aconto

Almindelig udlejning:
A conto på kr. 500,- indbetales på foreningens konto når lejeaftale er modtaget af lejer. Det resterende beløb skal være indgået på foreningens konto senest 3 dage før lejedatoen. Først herefter kan nøgle udleveres.

Ved afbestilling tilbagebetales aconto beløbet, dog ikke hvis afbestillingen sker senere end 4 uger før lejedato.

Forsamlingshuset kan ikke lejes af personer under 18 år uden forældres samtykke og underskrift.

Specielt for efterskoler:

For efterskoler og ungdomsfester u. 18 år gælder, at det er en af de voksne (forældre), som hæfter for det lejede – evt. flere voksne (forældre) i fællesskab. Samtidig er der krav om at der er voksne til stede under festen / arrangementet.:
Lejen for efterskoler er kr. 3800,-, og udover lejen indbetales et depositum på kr. 1000,- som tilbagebetales, når lokalerne er afleveret og godkendt af udlejer. Det forhøjede depositum skal dække evt. ødelagt inventar og ekstra, mere omfattende rengøring. Depositum skal indbetales når lejekontrakt er modtaget af lejer. Restbeløbet kr. 3800,- indbetales senest 3 dage før lejedato.

Det med småt

I lejen er inkluderet: brug af køkken, el, gas, varme, og brug af service og bestik.

Det lejede kan overtages på udlejningsdagen kl. 9:00 og skal afleveres senest efterfølgende dag kl. 8:00.

Nøgle udleveres / afleveres efter aftale med Jonna Rasmussen, telf. 27 87 10 00 (efter normal arbejdstid), mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Om forsamlingshuset

Om forsamlingshuset.

  1. I forsamlingshuset forefindes internet med Wi-Fi forbindelse.
  2. I forsamlingshuset forefindes projektor og lærred.
  3. Der forefindes toilet med puslerum.
  4. Køkken med gaskomfur og industriopvaskemaskine samt alle nødvendige køkkenredskaber.
  5. Der er service til borddækning til 125 personer.

Ansvar

Lejer har det fulde ansvar for de lejede faciliteter og deres anvendelse i det aftalte tidsrum.
Faciliteterne skal afleveres i samme fysiske stand som ved modtagelse.
Lejer er ansvarlig for eventuelle myndighedstilladelser herunder alkoholbevillinger, der knytter sig til lejers arrangement. Vi gør opmærksom på brandmyndighedernes anvisninger om max. 150 gæster / personer og henviser i øvrigt til overholdelse af betingelserne på det officielle opslag i forsamlingshuset.
Lejer er økonomisk ansvarlig for eventuelle skader på de lejede faciliteter eller inventar, forvoldt ved lejers brug eller af dennes gæster.
Udbedring af eventuelle skader må kun foretages på foranledning af udlejer og efter dennes anvisning.

Værdigenstande og forsikring

HTLF har ikke forsikring, der dækker evt. tyveri af og hærværk på værdigenstande, som opbevares af udlejer i huset under udlejningen.

Rygning

Der må ikke ryges inden døre. Ved hoved- og bagdøren er der opsat askebæger, som man bedes benytte.

Affaldshåndtering

Alt affald skal være fjernet fra huset inden dette forlades.

Ved bagdøren er placeret affaldscontainer, hvori alt køkkenaffald og emballage deponeres.                                                                                                 

Flasker, glas og dåser lægges i grå spande ved bagdør køkken.                                                                         

Rengøring

Rengøring af køkken

Ovn, komfur, opvaskebænk, borde og andre beskidte overflader rengøres. Gryder, pander, skåle, fade, service og bestik vaskes op og stilles på plads i køkken og depot, se mærkaterne.

Gulve fejes og vaskes.

Opvaskemaskinen tømmes for vand, og filteret tømmes for madrester.

Filteret i den store vask tømmes for madrester.

Det store køleskab slukkes, og døren skal være åben, det lille køleskab skal ikke slukkes.

Rengøring af salene og øvrige arealer

Bordene aftørres og sættes på plads – se oversigtstegning ved skydedøre i forsamlingshuset.

I lille sal ligges stolene på sæderne på bordet, således der kan fejes under bordene.

Gulvet i lille sal fejes, må kun vaskes af husets personale.

Gulvet i store sal fejes, må kun vaskes af husets personale.

Indgangs- og baggangs arealer samt gulve på toiletterne fejes.

Rengøring af hal og øvrige arealer i hal, (hvis hal er lejet sammen med forsamlingshus) .

Gulvet i hallen fejes/aftørres med den store gulvmoppe der står i hallen. Opholdsrum-depot-toiletter fejes og efterses, og afleveres, som da I overtog hallen. Hal og inventar skal afleveres i samme orden og stand som ved modtagelse. Dør imellem forsamlingshus og hal låses.

Aflevering

Huset afleveres opryddet og rengjort, som beskrevet i lejeaftalen under rengøring, så det er klar til at husets rengøringspersonale kan foretage den efterfølgende almindelige rengøring.

Ved aflevering tilbageleveres nøgle i Husets postkasse, hvis der ikke er lavet anden aftale med udlejer.

Er der ting som er gået i stykker, skal dette oplyses af lejer og erstatning aftales med udlejer.

Husk selv at medbringe sorte affaldssække, og emballage til madrester.

Tak fordi I valgte at leje Husby Tanderup Landsbykulturhus.
Vi håber I får en god fest,

Bestyrelsen.

 

HTLF - Bestyrelse

Formand: Caroline Dietz Hansen - tlf. 5190 6290
Næstformand:  Elisabeth Christiansen
Kasserer: Arne Hansen - tlf. 29990910
Medlem: Anders Johansen
Medlem: Vagn Åge Føns
Medlem: Rikke Marslev

HTLF - Vedtægter

Vedtægter for Husby-Tanderup Landsbykulturhus Forening

§ 1. Navn og hjemsted

  1. Foreningens navn er Husby-Tanderup Landsbykulturhus Forening - HTLF
  2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune
  3. nr.: 33979150

§ 2. Formål

  1. Foreningens formål er, gennem Husby Forsamlingshus og Idrætshal, at skabe et kultur-/medborgerhus og idrætshal for alle borgere i lokalområdet, hvor borgerne har mulighed for samling, aktiviteter, møder, arrangementer og idrætsudøvelse.
  2. Foreningens opgavevaretagelse sker ikke med henblik på at opnå fortjeneste, og foreningen kan indenfor rammerne af vedtægterne anvende et overskud til foreningens opretholdelse og virke.

§ 3. Medlemskab

  1. Foreningen er oprettet af Husby-Tanderup Borgerforening - HTB og Husby-Tanderup Ungdoms- og Gymnastikforening – HTUG.
  2. Foreningen har stifterne som medlemmer, og derved indirekte samtlige medlemmer i foreningerne.
  3. Ønsker en af de 2 medlemsforeninger at udtræde af foreningen, enten ved foreningens nedlæggelse eller af anden årsag, overdrages andelen til det andet medlem.
  4. Det er aftalt at ejerskabet skal være 50 % for HTUG og 50% for HTB.
  5. Regnskabsmæssige overskud hensættes til reserverne. Eventuelle underskud hæves på reserverne. Er der ikke midler nok hertil, indbetaler foreningerne ligeligt hertil.

§ 4 Generalforsamling

  1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
  2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel pr. brev eller mail.
  3. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt til bestyrelsesformanden senest 8 dage før.
  4. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

 

§ 5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab, herunder disponering af overskud eller underskud.
  4. Forelæggelse og godkendelse af budget for indeværende år.
  5. Indkomne forslag
  6. Godkendelse af de af medlemsforeningerne udpegede bestyrelsesmedlemmer.
  7. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant valgt for en 1-årig periode.
  • Eventuelt

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

  1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens anmodning, eller hvis bestyrelsen for et af medlemsforeningerne anmoder herom. Anmodningen skal indeholde de forslag, der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.
  2. Indkaldelse skal ske med samme varsel og på samme måde som den ordinære generalforsamling.

§ 7 Bestyrelsen

  1. Bestyrelsen varetager foreningens drift og tegner foreningen.
  2. Bestyrelsen kan meddele prokura / fuldmagt.
  3. Ved køb og salg af fast ejendom samt ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
  4. Bestyrelsen består af 6 medlemmer.
  5. Hver medlemsforenings bestyrelse udpeger 3 medlemmer til bestyrelsen.
  6. Af disse skal det ene være medlem af medlemsforeningens bestyrelse.
  7. Valget sker for en 2-årig periode. Ved foreningens start udpeges 3 medlemmer for 1 år og 3 medlemmer for 2 år.
  8. Genvalg kan finde sted.
  9. Udtræder et medlem udpeget af en medlemsforening i valgperioden, vælger medlemsforeningens bestyrelse et nyt medlem.
  10. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
  11. Bestyrelsesformanden tilser, at der for hvert bestyrelsesmøde udfærdiges et referat, som underskrives af de tilstedeværende medlemmer.
  12. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

 

§ 8 Regnskab og revision

  1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
  2. Der skal udarbejdes et driftsregnskab for Forsamlingshus og et driftsregnskab for Idrætshal og en egenkapital konto for Forsamlingshus og en egenkapital konto for Idrætshal.
  3. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af revisor og godkendt af bestyrelsen.
  4. Revisorer og revisorsuppleant vælges for en 1-årig periode.

§ 9 Vedtægtsændringer

  1. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at ændringsforslaget forelægges og vedtages på de 2 medlemsforeningers ordinære generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling.
  2. Foreningens vedtægter samt ændringer dertil skal godkendes af Middelfart Kommune, så længe andet ikke aftales med kommunen.

§ 10 Hæftelse

  1. For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue.

§ 11 Opløsning

  1. Foreningens opløsning kan kun ske med enstemmighed på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
  2. Samtlige aktiver skal ved foreningens opløsning tilfalde Middelfart Kommune, herunder skal foreningens ejendom vederlagsfrit tilbageskødes til kommunen.

 Vedtaget på generalforsamling den 17.03.2022.